Opskrift: Hjemmebagt Rugbrød

Opskrift: Hjemmebagt Rugbrød

Andreas van der Goot

Hjemmebagt rugbrød er noget helt særligt. Oprindeligt var rugbrød svært at masseproducere da den enkelte dej er unik og giver brødet sin egne smagsnyancer og konsistens. Af samme grund bør du prøve selv. For dit eget rugbrød vil med lidt øvelse bliver helt som du kan lide det og bliver derefter til et kærkommet indslag på frokostbordet, i madpakker eller som tilbehør til varme retter.

Her kommer vores bud på et dejligt rugbrød

Du skal bruge:

250g udblødte rugkerner (lægges i blød 12 timer før du starter)
1 dl.  udblødte græskarkerner (også 12 timer ligesom ovenfor)
2-3 dl. lunkent vand
20g gær
2 dl. kernemælk
750g rugmel
200g hvedemel
1 spsk. salt
1 0,25l pilsner eller anden lys øl
1 spek. honning
1 dl. surdej ELLER 10g ekstra gær i 0,5 dl. vand
2 spsk. smeltet smør (til pensling)

Kom vand og de udblødte rugkerner, græskarkerner i en stor skål eller røremaskine. 
Tilsæt honning, øl, surdej og gær, som røres godt ud i blandingen.

Hvis ikke du bruger surdej, så kom i stedet 1/2 dl ekstra vand og 10 g ekstra gær i

Kom derefter kærnemælk, hvedemel, halvdelen af rugmelet og salt i.  Hvis du ikke bruger røremaskine, så sørg for at få æltet alt melet ud med håndkraft.

Her kan du evt. bruge 1 dl vand, hvis dejen er meget tør.

Ælt resten af rugmel i dejen med hænderne.

Lad dejen hæve i skålen ved stuetemperatur, dækket af et rent klæde.

Klargør en passende rugbrødsform med smør og kom dejen i.

Glat dejen ud med lidt koldt vand og tryk den godt ned i formen. Lad dejen efterhæve i formen, dækket af klædet, lad den stå på køkkenbordet i to timer. 

Pensl med smeltet smør og sæt rugbrødet i en kold ovn. Sæt temperaturen på 180 grader (alm ovn) og bag rugbrødet i 1 time og 30 min. 

(man kan evt. bage brødet, den sidste halve time uden form)

Sluk derefter ovnen og lad brødet køle af på eftervarme i ca. 30 minutter.

Lad derefter det nybagte rugbrød køle af, gerne på en en rist.

Velbekommen 

---------------

Til den opskrift anbefaler vi rugmel, hvedemel og kerner fra Valsemølle på Bornholm der laver kvalitetsmel fra de lokale kornmarker. Mel af god kvalitet er et udgangspunkt for al god bagning. 

Til smagsgivning er Rønne Bækker pilsneren fra Small Batch et godt valg, men vores flydende honning fra Familien Thøgersen er både nem og skøn i bagning.

Alle ingredienserne kan selvfølgig udvælges efter din smag og anbefaler at du prøver et par gange før du finder dit helt perfekte rugbrød. 

Tilbage til blog

Besøg vores butik

Gå på opdagelse i vores mange lokalproducerede produkter fra solskindsøen