Julemarked ved Frederiksberg Rådhus

Julemarked ved Frederiksberg Rådhus

I weekenden d.5-7/12 var vi på julemarked ved Frederiksberg Rådhus. 2025-udgaven var den første af sin slags og er blevet skabt med en vision om at skabe et stemningsfyldt julemarked med fokus på kvalitet, håndværk og gode oplevelser. 

og man må sige at julemarkedet levede op til forventningerne! Til trods for regn og kulde var der fantastisk stemning blandt både udstillere og gæster som udover at besøge de mange boder kunne nyde livemusik, mad og drikke fra Rådhuskælderen eller nyde det store juletræ som pryder pladsen foran Frederiksberg Rådhus.

For En lille bid af Bornholm var julemarkedet en fantastisk anledning til at præsentere vores butik, sortiment og ikke mindst møde vores mange lokale kunder på Frederiksberg. Vi er overvældede over den positive modtagelse og de mange rosende ord om vores produkter og koncept. Vi uddelte smagsprøver, fik snakket Bornholm og nørdet alt fra øl til eddike. 

Efter julemarkedet kan En lille bid af Bornholm slet ikke vente med at få åbnet vores butik som kommer til at ligge på Carl Bernhards vej nær Frederiksberg Allé og Vesterbrogade. Indtil da vil vi henvise til vores webshop som leverer til hele landet og tilbyder gratis afhentning 2 gange om ugen. 

og så glæder vi os allerede til næste års julemarked ved Frederiksberg Rådhus

Glædelig jul til alle

Tilbage til blog

Besøg vores butik

Gå på opdagelse i vores mange lokalproducerede produkter fra solskindsøen